Sæt et STORT kryds i kalenderen!
Vi inviterer dig til en aften fyldt med inspiration og indsigt fra Mikkel, ejeren af Genoptræning Danmark. Mikkel vil dele sin enestående rejse og fortælle, hvordan han har opnået succes i dag.
I 2006 overlevede Mikkel Salling Holmgaard et nærdødsfald, da han blev stukket i halsen i forsøget på at beskytte sin veninde. Knivstikket lammede hans venstre arm og skulder og forårsagede alvorlige skader. Trods beskeden om, at hans aktive liv var forbi, så kastede Mikkel sig ind i elitesporten med kun én fungerende arm, og arbejdede samtidig utrætteligt på at genoprette bevægeligheden i sin lamme, venstre arm.
Han grundlagde The Back To Life Project. Her hjalp han over 200 mennesker med at genoptræne og opnå resultater, der ellers var blevet afskrevet af systemet – ikke engang de specialiserede klinikker kunne levere det nødvendige genoptræningsprogram. Mikkels initiativ med The Back To Life Project fik vokseværk og blev til Genoptræning Danmark, hvor Mikkel og hans team er ved at revolutionere en milliardindustri.
Alt dette blev opnået med en positiv indstilling og en utrolig viljestyrke, hvilket har skabt en unik livshistorie om, hvad der egentlig definerer det ‘umulige’.
Oplægsholder: Mikkel fra Genoptræning Danmark
Forplejning: En lækker sandwich fra Nadias
Antal pladser: 20
Lyder dette arrangement som noget for dig, så skynd dig at sende en mail til kontakt@ivmh.dk.
S.u. for tilmelding: d. 27. september kl. 12.
Vi glæder os til at se jer!
De bedste hilsener
Iværksættere med Handicap